Uge 10 – Socialisering
Den vigtige socialisering af din hvalp
Her er nogle eksempler på ting, som du skal overveje at introducere din hvalp for:
Lyde
Din hvalp hører meget bedre end du gør. Der er derfor lyde i din hverdag, som kan virke skræmmende på hvalpen, indtil den har vænnet sig til dem.
Det kan f.eks. være støvsuger, TV, vaskemaskine, trafik, musik, fyrværkeri mm.
Omgivelser
Din hvalp har ikke oplevet særligt mange nye omgivelser endnu. Det er derfor en god ide at tage den med ud og opleve f.eks. andre folks hjem, bymidte, togstation, skole, park, elevator, strand, skov mm.
Mennesker
Lad hvalpen opleve mange forskellige mennesketyper. Det kan være f.eks. børn, voksne, ældre, forskellige nationaliteter mm.
Hunde
Din hvalp har kun set en enkelt type hund, nemlig dens mor og søskende. Det er vigtigt at introducere hvalpen for flere forskellige hundetyper. Dvs. forskellige størrelser, hunde med flade snuder, uden hale, med hale, lang pels, kort pels, forskellige aldre osv.
Når du skal introducere din hvalp for noget nyt, er der tre vigtige ting at huske på
Det er en stor oplevelse for hvalpen at skulle adskilles fra sin mor og søskende. Det kan skabe utryghed og stress hos hvalpen og derfor er det vigtigt, at der er ro i hjemmet den ankommer til. Har du børn, så minimer løb, leg og råben i nærheden af hvalpen. Hav ikke høj musik og begræns antallet af gæster den første uge.
1. Gå roligt frem
Lad hvalpen udforske sit nye hjem i dens eget tempo. Det kan være en god ide at afskærme dele af hjemmet, så den ikke skal forholde sig til hele hjemmet på én gang. Når den har undersøgt ét område og er faldet til ro, kan der stille og roligt åbnes op for et større område.
2. Beløn
Lad hvalpen komme til dig, når den har lyst til. Trækker hvalpen væk fra dig, så lad den gøre det. De nye oplevelser kan være overvældende for hvalpen og den kan have brug for at trække sig lidt væk. Den skal nok komme til dig, når den føler sig tryg og klar til det.
3. Én ting af gangen
Sørg for at vise din hvalp, hvor den kan finde mad, vand og hvile. Giv hvalpen flere forskellige muligheder for at finde ro og hvile. Det er ikke sikkert, at hvalpen foretrækker den seng du har valgt til den – så lav gerne lidt forskellige valgmuligheder i form af f.eks. kurv, tæppe og hule. En hvalp på 8 uger sover 18-20 timer i døgnet! Det er derfor vigtigt, at den har mulighed for at søge ro og hvile.