Uge 14 – Hjælp! Hvalpen bider

Skrevet af Payana Parton | Adfærdsbiolog & hundeekspert
Brun lille hvalp, som bider i en persons finger på en strand

Ømme tæer og hullet tøj…

Lyder det bekendt? Enhver hvalp med respekt for sig selv bruger ivrigt sit tandsæt. Din hvalp er nu 14 uger, der er fuld smæk på og tænderne bruges til at undersøge…alt. I den her uge har vi fokus på hvalpebideri og hvordan du får det stoppet.
Når hvalpe leger med hinanden, bruger de deres tænder. Så når de leger med os mennesker, er det naturligt for dem at hapse i os. Problemet er jo bare, at vi ikke har et lag pels til at beskytte os, så de sylespidse hvalpetænder borer sig ind i vores hud – og det gør nas. Derfor skal vi have lært vores hvalpe, at når man leger med mennesker, så bruger man ikke sine tænder. Her har du tre råd til hvordan du får styr på din hvalps bideri:

1. Ignorer, ignorer, ignorer

Din hvalp bider for at lege og for at få opmærksomhed fra dig. Derfor er det vigtigt, at du ikke giver den leg og opmærksomhed. Det kan være fristende at stikke et legetøj i hvalpens mund, så den kan bide i det i stedet for dig. Men det du er kommet til at sige til hvalpen er: ”når du bider mig, så leger jeg med dig”. Hvilket får den til at bide endnu mere. Det kan også være fristende at skælde den ud, men problemet er at en hvalp, der er helt oppe at køre, vil tænke: ”du lyder sur, det er ikke rart. Men jeg fik din opmærksomhed. FEDT!”. Hvalpen vil derfor med alt sandsynlighed blive ved med at bide, selvom du skælder den ud.

Det mest effektive du kan gøre, er at give hvalpen det modsatte af det den vil have. Dvs. ingenting. Du skal med andre ord ignorere hvalpen. Hvis hvalpen bider, så står du stille, kigger den modsatte vej og gør det tydeligt, at du ikke vil den. Så snart den holder op med at bide, roser du den.

2. Hvis ignorering ikke virker…

Hvis det er uudholdeligt at ignorere hvalpen (det kan f.eks. være svært at ignorere en hvalp, som har sat sig fast i din storetå), så fjern hvalpen fra situationen. Igen skal du gøre det tydeligt, at du ikke ønsker interaktion med hvalpen. Så bær den hen til noget som den kan beskæftige sig med (f.eks. noget aktivitetslegetøj) og gå så væk fra den. Det er vigtigt, at du ikke deltager i legen.

3. Opdrag dine omgivelser

Det er meget vigtigt, at du er konsekvent. Dvs. lad være med en gang imellem, at lade hvalpen hyggetygge lidt i dig – også selvom det ikke gør ondt. Hvalpen vil ikke kunne forstå, hvorfor den nogle gange godt må bide og andre gange ikke må. Det er også vigtigt, at dine omgivelser (venner, familie og folk på vejen) ikke opfordrer din hvalp til at bide. Ofte vil man høre folk sige ”det gør ikke noget”, hvis hvalpen napper. Men jo det gør noget. Fordi for hver gang din hvalp oplever at den får leg og positiv opmærksomhed, når den bider, så vil den bide endnu mere.

 

Halsbånd

Inden du kaster dig over at finde et halsbånd til din hund, skal du have gjort dig klart, hvad halsbåndet skal bruges til. Her hjælper vi dig med at navigere i verdenen af halsbånd, så du kan finde det rette til din hvalp.

Aktiverings udstyr til hvalp & hund

Aktiveringsudstyr er et must-have for alle hvalpeejere (men din voksne hund vil også sætte pris på det). Der findes efterhånden rigtig meget aktivitetsudstyr, men det er ikke alt som virker helt efter hensigten, så her får du en gennemgang og anbefaling af de forskellige typer af udstyr.

Uge 7 – Dyrlæge besøg & sidste forberedelser

Din hvalp er nu 7 uger gammel og det er meget snart tid til, at du kan byde den velkommen i dit hjem. Den kommer en tur til dyrlægen, hvor den bliver sundhedstjekket, vaccineret, chippet og registreret.

Uge 6 – Gode hundemanér & planlægning af turen hjem

Din hvalp er nu 6 uger gammel og er ikke længere afhængig af sin mors mælk. En vigtig del af den sociale træning tager fart i den her uge. Dvs. din hund lærer at kommunikere med andre hunde.

Uge 5 – Hvalpen kan nu spise fast føde, men hvad skal den egentlig have?

Din hvalp er nu 5 uger gammel og spiser mere og mere fast føde. Dens mor synes nemlig ikke nødvendigvis det er så sjovt, at skulle lægge patter til et kuld vilde hvalpe med meget spidse tænder.

Uge 4 – Løb, leg og hvalpetræning tilmelding

Din hvalp er nu 4 uger gammel og er begyndt at få krudt i måsen. Den både løber og leger med sine søskende og tør nu bevæge sig lidt længere væk fra mor.

Uge 3 – Første tand og guide til hvilket udstyr du skal have klar til hvalpen

Din hvalp er nu 3 uger gammel og udviklingen tager virkelig fart. Din hvalp vokser og bliver stærkere og det betyder også, at den nu begynder at bevæge sig rundt.

Uge 2 – Hvalpen åbner øjnene og hvalpesikring af hjemmet

Din hvalp er nu hele to uger gammel og der sker store ting i dens liv. I denne her uge, vil både dens øjne og ører åbne sig. Med andre ord vil din hvalps verden åbne sig.

Uge 1 – Din hvalp har fordoblet sin vægt og hvorfor kan du først få hvalpen hjem efter 8 uger?

Din hvalp er nu 1 uge gammel og den er vokset! Faktisk har den med alt sandsynlighed fordoblet sin vægt i løbet af de første 7 dage.

Uge 0 – Velkommen til verdenen

Lige fra din hvalp åbner øjnene første gang, kommer vi til at være med på sidelinjen med råd og vejledning i lige netop de situationer du kommer til at stå i med din hvalp.