Uge 23 – Bør du vælge kornfrit hundefoder?
Skrevet af Ann-Kristin Meyer | Ernæringsekspert
Bør du vælge kornfrit hundefoder?
Din hvalp er nu 23. uger gammel og du har for længst besluttet dig for, hvilket foder den skal have. Måske du i beslutningsprocessen har overvejet kornfrit foder? Men hvad er det egentlig? Og bør man vælge det? I den her uge gør ernæringsekspert Ann-Kristin Meyer og meget klogere på de spørgsmål.
”Hvis foderet er kornfrit, så er det et godt foder.” Dette indtryk kunne man nemt få, når man lytter til diverse hundefoderreklamer og hundeejere (og til dels desværre også fagfolk), som ikke helt har forstået det der med kornfrit foder. Og når man spørger lidt mere ind til, hvorfor kornfrit foder skulle være bedre end foder med korn, ja, så er gode argumenter tit en mangelvare. Men hvad er kornfrit foder overhovedet?
Stivelse og protein sammensætning
Kornfrit foder kan bruges som deklaration for foder, som hverken indeholder hvede, byg, havre eller rug. De indeholder alle proteinet gluten (undtagen havre som dog kan være krydskontamineret), hvilket hos nogle hunde kan føre til betændelse i tarmen. Dette er faktisk en god grund til at vælge et kornfrit foder. Men et endnu større problem er den generelt lave proteinkvalitet i korn og det høje stivelsesindhold.
Proteiner er sammensat af små byggesten, som kaldes for aminosyrer. Hunden har et helt særligt behov for forskellige aminosyrer i forskellige mængder. Sammensætningen og mængden af de aminosyrer i et foderstof (kaldes for fødevare, når vi snakker menneskemad) kaldes for en aminosyreprofil. Mens kødprotein som regel har en for hunden fordelagtig aminosyreprofil, som passer rigtig godt til hundens aminosyrebehov, har proteiner af vegetabilsk oprindelse, såsom korn, majs, ris, kartofler og bælgfrugter (herunder soja) en ufordelagtig aminosyreprofil. Dette resulterer i, at hunden skal spise en langt større mængde vegetabilsk protein, for at få dækket sit aminosyrebehov sammenlignet med kødprotein. Ud over det, vil vegetabilsk protein resultere i en langt større mængde affaldsstoffer fra aminosyrestofskiftet, som skal udskilles via nyrerne. Dette kan være belastende for nyrerne – særligt for en hvalp, hvis nyrer endnu ikke er helt færdigudviklede.
Så lavt indhold som muligt er bedst
Hvad angår det høje stivelsesindhold, så har hunden en begrænset kapacitet til at kunne nedbryde stivelse. Hvis hundens foder indeholder for store mængder stivelse, vil dette føre til, at kun en del af stivelsen vil kunne gå sin naturlige vej, og blive nedbrudt i tyndtarmen og derfra optaget i blodcirkulationen. Resten vil passere videre til tyktarmen som såkaldt resistent stivelse og føre til en ubalance i sammensætningen af de herlevende mikroorganismer. Dette igen vil kunne føre til mange forskellige følgevirkninger, såsom tynd mave, opkast, kløe og rødme i huden, svampeinfektioner, overvægt, adfærdsproblemer og meget mere.
Men ovenstående gælder altså ikke kun korn, men også andre vegetabilske ingredienser, som typisk bruges i kornfrit foder, nemlig kartofler, sødkartofler, ris, majs og bælgfrugter.
Når man fodrer sin hund med tørfoder, kan det som udgangspunkt (medmindre, man fodrer med tørret eller frysetørret tørfoder) ikke undgås, at foderet indeholder en betydelig mængde af disse stivelsesrige ingredienser, som tilmed har en lav proteinkvalitet. Stivelsen er nemlig nødvendig for at give foderpillerne deres form. Vær derfor opmærksom på, at din hvalps foder indeholder så lidt af disse ingredienser som overhovedet muligt, og vælg gerne frysetørret eller lufttørret tørfoder eller vådfoder uden stivelsesrige ingredienser, for at mindske risikoen for at din hvalp indtager for store mængder stivelse og proteiner af lav kvalitet. BARF (råfodring) kan også være en god løsning, men kræver du sætter dig nøje ind i fodersammensætningen.