Uge 25 – Tillykke din hvalp er nu teenager

Skrevet af Payana Parton | Adfærdsbiolog & hundeekspert
Grå labrador der sidder på gulvet og kigger direkte ind i kamera linsen

Tillykke – din hvalp er nu teenager!

Din nuttede, lille hvalp har fået ranglede lemmer, vat i ørerne og en stærk trang til at undersøge alt, mens du hænger som dødvægt i den anden ende af snoren. Lyder det bekendt? Din hvalp er nu 25 uger gammel og teenager. Men hvad betyder det? I den her uge kigger vi nærmere på hvad du kan forvente dig af en teenagehund.

At blive teenager betyder, at man er ved at være kønsmoden. Det samme gælder for din hund. Det er lidt forskelligt fra race til race præcis hvornår kønsmodningen begynder. For små racer sker det tidligere end hos de større racer. Men gennemsnitlig set, så sker det fra hunden er ca. 7-10 måneder gammel. 

For tæver betyder det, at hun kommer i sin første løbetid. For hanhunden betyder det, at han begynder at ”lette ben” når han tisser. Fælles for både tæver og hanhunde er at de begynder at opføre sig som… teenagere. Hvilket kan være både anstrengende og udfordrende for dig som hundeejer. Det vil du især opleve, hvis du er ejer af en hanhund, for de lader til at være mere prægede af teenagetiden en tæverne. 

Den største forandring fra hvalp til teenager er hundens temperament. Den bliver nemlig meget mere selvstændig, men kan også virke lidt forvirret og rundt på gulvet, hvilket kan vise sig på flere forskellige måder:

1. Indkaldet er væk

Selvom din søde lille hvalp før fulgte dig i hælene og kom, når du kaldte, så lader det til at være glemt. Verden er simpelthen for spændende lige nu og din hund reagerer ikke lige så godt på indkald.
Løsning: Hav hunden i snor. Slip den kun steder, hvor du ikke behøver et effektivt indkald. Træn indkald derhjemme, hvor der ikke er så mange forstyrrelser.

 

2. Din hund trækker afsted med dig

Du er blevet dødvægt i den anden ende af snoren. Din hund er travlt optaget af… alt andet end dig.
Løsning: Øvelse gør mester. Selvom din hund er teenager, så lad den ikke trække afsted med dig. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe træningen an, så søg råd hos en professionel hundetræner.

 

3. Puster sig op overfor det samme køn

Selvom din hvalp førhen har elsket alle andre hunde, så kan det godt forandre sig nu. Det er nemlig helt normalt, at de bliver mere forbeholdne overfor hunde af samme køn som dem selv.
Løsning: Er din hund udfarende overfor det samme køn, så lad kun hunden hilse og lege med hunde af det modsatte køn.

 

4. Får svært ved at være alene hjemme

Nogle hunde kan i denne periode have svært ved at være alene hjemme, selvom de godt har kunne det før.
Løsning: Træn alene-hjemme helt forfra. Lige nu har din hund brug for ekstra tryghed, og det giver du den, ved at vise den (ligesom da den var hvalp), at det er trygt og rart at være alene.

 

5. Tisser på gulvet

Nogle hunde får også her et set-back i den forstand, at de pludselig lader til at have glemt, at man skal tisse udendørs.
Løsning: Også her er løsningen at træne det forfra. Det betyder ikke, at det tager lige så lang tid at lære, som da den var lille hvalp. Men den har brug for en tålmodig reminder.

 

HUSK – det er en periode, og det er helt normalt.

Din hund har brug for din tålmodighed og forståelse. Og har du allerede etableret et godt samarbejde, med masser af tillid mellem dig og din hund, så skal I nok komme hurtigt og godt igennem perioden. 

Helt generelt gælder det, om at sørge for at holde din hund mentalt aktiveret. Træn med din hund og lav masser af snuselege både derhjemme og på turen. Det gør din hund mere fokuseret på (og interesseret i) dig og det gør den mentalt træt, så den er mere medgørlig.

Halsbånd

Inden du kaster dig over at finde et halsbånd til din hund, skal du have gjort dig klart, hvad halsbåndet skal bruges til. Her hjælper vi dig med at navigere i verdenen af halsbånd, så du kan finde det rette til din hvalp.

Aktiverings udstyr til hvalp & hund

Aktiveringsudstyr er et must-have for alle hvalpeejere (men din voksne hund vil også sætte pris på det). Der findes efterhånden rigtig meget aktivitetsudstyr, men det er ikke alt som virker helt efter hensigten, så her får du en gennemgang og anbefaling af de forskellige typer af udstyr.

Uge 7 – Dyrlæge besøg & sidste forberedelser

Din hvalp er nu 7 uger gammel og det er meget snart tid til, at du kan byde den velkommen i dit hjem. Den kommer en tur til dyrlægen, hvor den bliver sundhedstjekket, vaccineret, chippet og registreret.

Uge 6 – Gode hundemanér & planlægning af turen hjem

Din hvalp er nu 6 uger gammel og er ikke længere afhængig af sin mors mælk. En vigtig del af den sociale træning tager fart i den her uge. Dvs. din hund lærer at kommunikere med andre hunde.

Uge 5 – Hvalpen kan nu spise fast føde, men hvad skal den egentlig have?

Din hvalp er nu 5 uger gammel og spiser mere og mere fast føde. Dens mor synes nemlig ikke nødvendigvis det er så sjovt, at skulle lægge patter til et kuld vilde hvalpe med meget spidse tænder.

Uge 4 – Løb, leg og hvalpetræning tilmelding

Din hvalp er nu 4 uger gammel og er begyndt at få krudt i måsen. Den både løber og leger med sine søskende og tør nu bevæge sig lidt længere væk fra mor.

Uge 3 – Første tand og guide til hvilket udstyr du skal have klar til hvalpen

Din hvalp er nu 3 uger gammel og udviklingen tager virkelig fart. Din hvalp vokser og bliver stærkere og det betyder også, at den nu begynder at bevæge sig rundt.

Uge 2 – Hvalpen åbner øjnene og hvalpesikring af hjemmet

Din hvalp er nu hele to uger gammel og der sker store ting i dens liv. I denne her uge, vil både dens øjne og ører åbne sig. Med andre ord vil din hvalps verden åbne sig.

Uge 1 – Din hvalp har fordoblet sin vægt og hvorfor kan du først få hvalpen hjem efter 8 uger?

Din hvalp er nu 1 uge gammel og den er vokset! Faktisk har den med alt sandsynlighed fordoblet sin vægt i løbet af de første 7 dage.

Uge 0 – Velkommen til verdenen

Lige fra din hvalp åbner øjnene første gang, kommer vi til at være med på sidelinjen med råd og vejledning i lige netop de situationer du kommer til at stå i med din hvalp.