Uge 33 – Neutralisering
Skrevet af Ditte Varling | Dyrlæge
Skal din hund neutraliseres?
Din hund er nu 33 uger gammel og hormonerne flyver rundt i kroppen og den er ægte teenage-bims. Måske du har overvejet om tiden er inde til at neutralisere din hund? Men er det overhovedet en god ide? Og hvornår skal man givet fald gøre det? Det vil dyrlæge Ditte Varling gøre dig meget mere klog på i denne uge.
Under udviklingen fra hvalp til voksen hund bliver din hund kønsmoden ved hjælp af såkaldte kønshormoner, som gør at den kan bringe nye generationer til verden. Tæver bliver i gennemsnit kønsmodne ved 9 måneders alderen, men alderen ved første løbetid kan dog variere fra 6 måneders til 14 måneders alderen, idet større racer bliver senere færdigudviklet end de små. Hanhunde er normalt kønsmodne i 10-12 måneders alderen, men sædproduktionen er lav i starten, og bliver først normal når de er cirka 2 år gamle. Selvom udviklingen til kønsmodenhed er helt naturligt, kan de mulige konsekvenser i nogle tilfælde være uønskede. Det kan for tæven være drægtighed og hormonelt betingede adfærdsændringer i forbindelse med løbetiden. Også hos hanhunden ses forandringer i adfærden i form af f.eks. stress grundet tæver i løbetid, territorialadfærd samt strejfen.
Sterilisation af tæver
Hvis man ikke ønsker at avle på sin tæve, kan man sterilisere hende for at undgå uønsket drægtighed. Sterilisation er en kirurgisk fjernelse af æggestokkene og evt. livmoderen og operationen kan foretages både på unge og ældre tæver. Det anbefales ikke at man steriliserer tæven imens hun er i løbetid eller for tæt på løbetiden. I stedet steriliseres hun 2-3 måneder efter den seneste løbetid.
Alt efter hvornår tæven steriliseres påvirkes hendes fysiske og mentale udvikling og derfor skal man som ejer altid diskutere med sin dyrlæge, om det er det rigtige for ens tæve, at blive steriliseret og i så fald, hvornår i forhold til hendes udvikling.
Fordele og ulemper ved sterilisation
Fordele:
- Forhindring af uønsket drægtighed idet løbetiderne stoppes.
- Forhindring af udvikling af ”indbildsk/falsk drægtighed”, hvor tæven kan ændre adfærd og få mælk i mælkekirtlerne.
- Markant formindsket risiko for at din tæve får livmoderbetændelse senere i livet.
- Formindsket risiko for at udvikle mælkekirtel kræft, særligt hvis tæven steriliseres tidligt.
Ulemper:
- Lille risiko for at tæven kan blive inkontinent, dvs. at hun kan dryppe urin, hvilket dog kan behandles medicinsk.
- Hvis hunden imod anbefaling steriliseres midt i sin løbetid kan det efterfølgende medføre udvikling af tegn på falsk drægtighed (mælkeløb, adfærdsændring, uro m.m.). Disse symptomer forsvinder dog inden for 1-2 måneder.
- Mulighed for vægtøgning idet neutralisation ændrer din tæves metabolisme.
- Mulighed for ændring af pelsens udseende pga. hormonforandringer.
Kastration af hanhund
Kastration af hanhund betyder at hanhundens evne til at formere sig fjernes. Kastration af hanhunden ved operation fortages bedst efter 7 måneders alderen og kan herefter foretages på et hvilket som helst tidspunkt. Det hanlige kønshormon hedder testosteron og dette hormon er afgørende for produktion af sædceller og den hanlige kønsdrift, herunder hormonel betinget adfærd. Kastration kan derfor være en god løsning hvis man ikke ønsker at ens hanhund skal kunne parre en hunhund, hvis hunden har tendens til at strejfe for at finde tæver i løbetid, eller hvis ens hanhund viser uønsket territorial- og/eller aggressiv adfærd og denne adfærd vurderes at være hormonelt betinget. Her er det vigtigt at pointere, at det ikke er sikkert, at en kastration vil hjælpe på eventuelle adfærdsproblemer. Hvis du oplever udprægede adfærdsproblemer, snak da med både din dyrlæge og en adfærdsrådgiver om hvorvidt en kastration er den rette løsning.
Kastration kan udføres enten ved kirurgisk indgreb eller ved medicinsk behandling. Kirurgisk kastration er et operativt indgreb hvor dyrlægen fjerner hanhundens testikler, som producerer testosteron. Dette er derfor en permanent løsning, idet hunden ikke kan starte produktion af testosteron op igen uden testikler. Medicinsk kastration er hvor dyrlægen lægger et lille implantat med medicin ind under huden, som sænker produktionen af testosteron betydeligt. Dette er en midlertidig løsning, idet produktionen af testosteron starter op igen efter implantatets effekt aftager – ofte efter enten 6 eller 12 måneder alt efter implantatets størrelse.
Fordele og ulemper ved kastration
Fordele:
- Kirurgisk kastration: Permanent sænkning af testosteron produktion – derved kan ens hanhund ikke blive far til uønsket hvalpe mere vs. Medicinsk kastration: Midlertidig sænkning af testosteron produktion – derved kan man se effekten på ens hanhund, når han ikke er påvirket af hormoner, men efter implantatets effekt af tager kan han igen få fuld testosteron- og sædproduktion og kan derfor blive far igen.
- Sænkning af hormonelt betinget adfærd f.eks. uønsket territorial- og/eller aggressiv adfærd således at man som ejer ofte vil opleve en mere velafbalanceret hund, som ikke påvirkes af det hanlige kønshormon testosteron.
- Markant nedsat risiko for at hanhunden ikke vil kunne udvikle testikelkræft senere i livet ved kirurgisk kastration.
- Sænkning af risiko for at hanhunden får forstørret prostata.
Ulemper:
- Mulighed for vægtøgning idet neutralisation ændrer din hanhunds metabolisme.
- Mulighed for ændring af pelsens udseende pga. Hormonforandringer.
- Har din hund adfærdsproblemer såsom f.eks. udfald mod andre hunde, kan dette forværres. Det ses særligt ved hunde som fejlvurderes i udredningen af deres problem. Dvs. at udfaldene ikke er hormonelt betinget men i stedet er et udtryk for at hunden er nervøs/angst. Sænkning af testosteron kan i dette tilfælde forværre tilstanden.